Lars Hjortshøj mener det alvorligt, når han siger, at han vil skubbe til rammerne for et comedyshow. Til sit nye show "My Danish Collection" har han derfor allieret sig med den konservatorieuddannede trommeslager Kalle Mathiesen, der selv spiller alle instrumenter på projektet "Kalles World Tour".
Lars Hjortshøj startede sin turné i marts med showet "My Danish Collection" som er 2. gang han lægger navn til sit eget comedyshow. Første gang var i foråret 2009, hvor han efter branchens længste tilløb debuterede med showet "Lars Hjortshøj – i virkeligheden".
"My Danish Collection" bliver showet, hvor Lars Hjortshøj for første gang kaster sig ud i en lang række af sine kendte komiske roller foran et live publikum. Persongalleriet vil tælle både nye og kendte figurer, f.eks. Pole-danseren Bitten, protestsangeren Tue og entertaineren John-John Gibbon. Og hvem ved, om ikke Robert Dølhus også får sneget sig ind?
Tid og sted:
Bremen Teater
Nyropsgade 39-41
1602 københavn V
Den 28. og 29. maj 2013 kl. 20.00, dørene åbnes kl. 19.00.