Danmark – fredag 11 januar
Afstemning Historie Forside

Nicki Pedersen
- Den forandrede verdensmester

Speedwaykøreren Nicki Pedersen har vundet VM to gange. Først i 2003 og siden i 2007, men udefra set er det ikke den samme vinder.

I 2003 i norske Hamar fejrede en euforisk og kåd Nicki Pedersen mesterskabet med dåseøl, champagne og grillpølser. I 2007 i slovenske Krsko er Nicki Pedersen rolig og afdæmpet. Væk er gadedrengestregerne, som han var kendt for. Sejrsmenuen er fedtfattig rullepølse, fiberrugbrød og kildevand. Den lille forskel bekræftes af det store billede. Nicki Pedersen har skruet ned for temperamentet og op for professionalismen og selv hans værste konkurrenter ser forskellene. Amerikanske Greg Hancock mener, at det er slut med den vilde Nicki Pedersen.

Den nye verdensmester bevarer det kølige overblik selv i de mest pressede situationer, og han begår ingen fejl, forklarer Hancock. Også i privatlivet blæser de nye vinde. Væk er de dårlige venner og i farten er venskabet med broderen Ronnie røget sig en tur. Kun dem, som er tæt på Nicki Pedersen og betyder noget for ham, er tilbage.

Sigtet er indstillet på nye mesterskaber, og selv om han ikke taler åbent om det, er det helt sikkert Hans Nielsens fire individuelle verdensmesterskaber, der er målet for hans stræben.

Indsatsen i 2007 bliver svær at overtrumfe. Allerede inden sidste afdeling kunne konkurrenterne godt køre deres håb om at fravriste den seje fynbo verdensmesterskabet i stald. Sejren blev sikret ved at få 23 ud af 24 mulige point i næstsidste VM-afdeling i Krsko. Det italienske, det europæiske og det tjekkiske grandprix blev også vundet.
claus georg kjær

Højdepunktet: Da speedwaykøreren blev verdensmester.





Quickpoll
Årets spiller i Danmark?
Rade Prica
Morten Nordstrand
Jesper Grønkjær




metroXpress a/s
Wildersgade 8, 1408 København K
Telefon +45 7730 5757 Fax +45 7730 5797