Danmark – fredag 11 januar
Afstemning Historie Forside

Mads Vibe-Hastrup
- De fire blev til fem

Efter nogle år med knap så prangende resultater i dansk golf, end man har været vant til, blev 2007 et nyt stort år. Det skyldtes især tre danske sejre på European Tour - en til Anders Hansen, en til Søren Hansen og en til Mads Vibe-Hastrup.

Sidstnævnte var netop vendt tilbage til Europa Touren efter at have tilbragt 2006-sæsonen på den lavere rangerende Challenge Tour. Men med sejren i oktober i Open de Madrid er Mads Vibe-Hastrup sikker på mindst to sæsoner mere på Europa Touren, som han før har kæmpet voldsomt for at blive hængende på.

"I flere år har det været 'de fire' (Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen og de to Hansen'er, red.) og så Mads, men nu er jeg vel endelig accepteret som Europa Tourspiller," skrev Mads Vibe-Hastrup på Teetime.dk efter sejren.

Han forklarer samtidig, at det rent faktisk var sundt for ham at skifte fire års lave placeringer på Europa Touren i 2002-05 ud med en sæson i 'næstbedste række'.

"Selv om det lyder mærkeligt, så har min sæson på Challenge Tour sidste år betydet rigtig meget for mig. Jeg fik igen lov til at være med til at kæmpe om sejre, og det havde jeg ikke rigtigt prøvet i lang tid på European Tour," forklarer Mads Vibe-Hastrup.

Som opvarmningen til 1,13 millioner kronerstriumfen i Madrid var danskeren blevet nummer fire på Madeira og nummer to i Wales tidligere i 2007, som han afsluttede som nummer 61 på Order of Merit.
allan wahlers

Højdepunktet: Da golfspilleren vandt Open de Madrid.





Quickpoll
Årets spiller i Danmark?
Rade Prica
Morten Nordstrand
Jesper Grønkjær




metroXpress a/s
Wildersgade 8, 1408 København K
Telefon +45 7730 5757 Fax +45 7730 5797